---
title: "Bindslev Fjernvarme afslutter køb af varme fra Sindal Varmeforsyning"
description: "Sindal Varmeforsyning og Bindslev Fjernvarme er blevet enige om vilkårene for et ophør af den nuværende varmesalgsaftale mellem de to selskaber."
date: "2026-09-23"
created: "2026-09-23"
---

[Hjem](https://sindal-varmeforsyning.dk/)

                    [Nyheder](https://sindal-varmeforsyning.dk/nyheder)

                [Bindslev Fjernvarme afslutter køb af varme fra Sindal Varmeforsyning](https://sindal-varmeforsyning.dk/nyheder/bindslev-fjernvarme-afslutter-koeb-af-varme-fra-sindal-varmeforsyning)

# Bindslev Fjernvarme afslutter køb af varme fra Sindal Varmeforsyning

Sindal Varmeforsyning og Bindslev Fjernvarme er blevet enige om vilkårene for et ophør af den nuværende varmesalgsaftale mellem de to selskaber.

Aftalen ophører pr. **1. oktober 2027**, hvorefter Sindal Varmeforsyning ikke længere skal levere varme til Bindslev Fjernvarme.

Som led i aftalen afholder Bindslev Fjernvarme de resterende omkostninger knyttet til de endnu ikke afskrevne investeringer i forbindelse med etableringen af varmeforbindelsen mellem Sindal og Bindslev. Dermed påføres Sindal Varmeforsynings forbrugere ingen ekstra omkostninger som følge af aftalens ophør.

Baggrunden for ændringen er, at Bindslev Fjernvarme arbejder med planer om at etablere en elektrisk varmepumpe som en del af deres fremtidige varmeforsyning.

Sindal Varmeforsyning ønsker Bindslev Fjernvarme held og lykke med det kommende projekt og håber, at projektet vil indfri de forventninger og gevinster, der ligger til grund for beslutningen.
